Head of Reserving DK
Job Summary
Vil du have stor indflydelse spændende udfordringer og udviklingsmuligheder
Har du erfaring med aktuararbejde i et forsikringsselskab og stor motivation for at udvikle dig som leder så er dette job tæt på at være skræddersyet til dig.
Som leder for en nøglefunktion i Danmark og del af det skandinaviske Reserving-lederteam får du rigtig gode muligheder for at sætte dit aftryk på vores videre vej frem inden for vores forretningskritiske hensættelsesområde. Er du motiveret for det kan du også komme til at udvikle dine evner gennem tværnordisk samarbejde. Derudover kan du glæde dig til at blive del af en afdeling med fokus på god ledelse som du selvfølgelig også selv får en vigtig rolle i at bidrage til.
Om jobbet Ledelse kvalitetssikring interessenthåndtering og samarbejde
Helt overordnet handler dit job om at have fingeren på pulsen. En væsentlig del af din tid går derfor med møder med de mange interessenter du og dit team både skal hente informationer fra og levere resultater og indsigter tilbage til. Det gælder ikke mindst afdelingerne Claims og Finance. I forlængelse af det bruger du en del tid på den nødvendige koordinering og opfølgning.
Dit andet primære fokusområde er ledelse hvor du dels er faglig sparringspartner dels synlig personaleleder med godt øje for teamets samspil og hver enkelt medarbejders trivsel og udvikling. I den sammenhæng kommer du også til at håndtere egne analyseopgaver så du både kan holde dig fagligt skarp og sikre at det samlede puslespil bliver lagt på den bedste vis.
Dine primære opgaver bliver at:
- Være en nærværende leder der både sparrer fagligt og sikrer trivsel og samarbejde
- Sikre at du og teamet har fingeren på pulsen faktorer der driver skadeudviklingen
- Samle og præsentere analyseresultater med tilhørende konklusioner og anbefalinger
- Skabe og vedligeholde gode relationer til et stort antal interne og eksterne interessenter
- Kvalitetssikre og sparre fagligt omkring beregninger og præsentation af disse
- Håndtere egne analyseopgaver i begrænset omfang
Din nye arbejdsplads er vores hovedkontor i Ballerup hvor du leder 7 fagligt stærke profiler med baggrund inden for matematik statistik og analyse.
Om dig Erfaring med aktuararbejde i et forsikringsselskab og stor motivation for ledelse
Som faglig sparringspartner skal du selvfølgelig have din forsikringsmatematiske værktøjskasse i orden inklusive veludviklede analytiske og kommunikative evner. Din rolle som bredt funderet samarbejdspartner og koordinator gør at du både skal have et stort overblik og være god til at samarbejde med mange forskellige mennesker.
Som leder er det også afgørende vigtigt at du trives med at stå på ølkassen og fremlægge teamets tal og beregninger og at du kan gøre det med ord der giver mening for folk der ikke har din og teamets matematiske forståelse. Det gælder også når du skal stå på mål for mindre populære konklusioner og anbefalinger. Derudover kan du sætte kryds ved nedenstående:
- En matematisk statistisk eller aktuarmæssig uddannelse
- Erfaring med aktuararbejde i et forsikringsselskab
- Stor motivation for at udvikle dig som leder du ved at en cheftitel ikke automatisk gør en person til en god leder
- Gode engelskkundskaber og taler et af de skandinaviske sprog flydende
Vi ser frem til at høre fra dig
Send din ansøgning og dit CV senest d. 19. maj 2026. Vi opfordrer til at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.
Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet afsluttes rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål til stillingen i øvrigt er du velkommen til at kontakte chefaktuar Morten Ørsted på eller.
Required Experience:
Director