13/11/2025
DNK-Horsens
Slagterlæring
Vi uddanner verdens dygtigste slagtere - det synes vi i hvert fald selv. Og hos os behøver du ikke være et naturtalent for at blive en af de dygtigste blot du har viljen og lysten så lærer vi dig resten. Så kom med på vinderholdet og bliv en del af et stolt fag med et stærkt fællesskab som en af vores nye slagterlærling!
Hverdagen som slagterlærling for dig der vil bruge dine hænder
Størstedelen af uddannelsen foregår hjemme i virksomheden hvor du vil blive taget imod af vores erfarne og dygtige lærlingeansvarlige der guider dig igennem uddannelsen lærer dig håndværket og introducerer dig for et liv som slagter. Her vil du få en struktureret hverdag hvor du altid vil vide hvad der forventes af dig og ikke mindst vil du blive en del af et stærkt fællesskab. Vi vil lære dig kvalitetsbevidsthed og arbejde med præcision og nøjagtighed. Samtidig bliver du en del af et stærkt fællesskab hvor du og dine kolleger sammen deler passionen for håndværket og kvaliteten.
At arbejde hos Danish Crown får mig til at føle at jeg er en del af noget større end mig selv fordi det kød jeg udskærer bliver leveret til hele verden. Vi får lov til at dygtiggøre os for at blive de bedste og det at være god til sit håndværk giver faglig stolthed.
Johanna lærling i Danish Crown Horsens
En erhvervsuddannelse til de knivskarpeUddannelsen til slagter tager to år med efterfølgende mulighed for at tage et tredje specialiseringsår til enten griseslagter kreaturslagter eller forædler. Forløbet fungerer som et samspil mellem skoleforløb på ZBC i Roskilde og praktikforløb på en eller flere af vores fabrikker.
Få en lærlingeansvarlig der bakker dig op
Alle lærlinge i Danish Crown er tilknyttet en lærlingeansvarlig som følger dig igennem hele uddannelsesforløbet. Den lærlingeansvarlige har det overordnede ansvar for dit lærlingeforløb og sikrer sig at kvaliteten af din uddannelse er på plads. Derfor har den lærlingeansvarlige også styr på skoleophold eksamener ansættelsesforhold mv. ligesom vedkommende følger dig tæt i hverdagen for at sikre sig at du trives her hos os.
Vi arbejder selvstændigt og øver os på de forskellige udskæringer. Kravene følger hvor langt man er nået i uddannelsen og når man er klar kan man komme på akkord. Der er ikke meget bogligt kun det der relaterer sig til arbejdet. I lærlingeafdelingen er der et godt fællesskab med forskellige aldre køn og personligheder og alle kommer godt ud af det med hinanden.
Noah Mortensen lærling i Danish Crown Horsens
Skoleophold et stærkt socialt fællesskab
Når du er på skole foregår det på ZBC i Roskilde hvor du er sammen med de andre slagterlærlinge i Danish Crown - I følges ad under hele uddannelsesforløbet. Når du er på skole bor du på ZBC i Roskilde sammen med de andre så der er rig mulighed for at have det sjovt sammen både i og uden for skolen hvor der ofte er forskellige sociale arrangementer.
Du vil blandt andet få undervisning i:
Slagtning udbening opskæring og forædling
Ergonomi sikkerhed og arbejdsmiljø LEAN og robotteknologi
Samfundsfag produktkendskab og -kvalitet
Automation og styringsteknikker
Kom som du er her er plads til alle
Hos Danish Crown lægger vi vægt på at du vil! og derfor er der ingen karakterkrav for at blive slagterlærling på vores fabrikker. Du skal blot være nysgerrig engageret og stabil og have færdiggjort 9. eller 10. klasse. Og da uddannelsen foregår på dansk er det vigtigt at du læser skriver og taler dansk. Efter uddannelsens afslutning er der rigtig god mulighed for job i Danish Crown. Vi ansætter nemlig størstedelen af vores elever efter endt uddannelse så vi kan blive ved med at udvikle os sammen.
Jeg bruger det jeg lærer i slagteruddannelsen også derhjemme. Det meste af det vi lærer er praktisk og der er ikke så meget teori. Nu er jeg den ældste lærling og er med til at lære de nye lærlinge op i udskæringerne.
Kristoffer Dokkedahl lærling i Danish Crown Horsens
Appetit efter mereDu er velkommen til at kontakte Opskæringsmester Søren Kvisteller lærlinge ansvarlig Niels Baltzer Nordtorpfor at høre mere om lærepladsen og uddannelsen.
Opstart efter aftale.
Læs mere på vores hjemmeside:Bliv slagterelev i Danish Crown - Danish Crown
Hos Friland.dk finder du lækre opskrifter og frilands økologiske kød, du kan møde vores frilandmænd og høre mere om deres tiltag ude på gårdene.