Servicetekniker til Royal Unibrew - Midtjylland
Har du mod på et job med frihed under ansvar med tæt kundekontakt i en større dansk bryggerikoncern så er jobbet som servicetekniker lige noget for dig. I Royal Unibrew er det primært vores egne medarbejdere der servicerer vores kunder og vi har brug for en ny kollega til en fast stilling som servicetekniker i vores tekniske afdeling.
Service Teknik i Royal Unibrew består af 3 regioner og mere end 30 serviceteknikere som servicerer vores kunder i hele landet.
Dine primære arbejdsopgaver bliver at installere og servicere udstyr inden for fadøl og postmix blandt vores kunder i hotel- og restaurationsbranchen. Du vil få ansvar for at udstyr er forsvarligt og driftsteknisk korrekt installeret samt ansvar for service og rens.
Du vil indgå i Service Teknik Team Region Nord hvor I servicerer det lokale værtshus restauranter stadions hoteller osv. Desuden vil du skulle stå for at instruere kunderne i hvordan de bruger og vedligeholder vores udstyr bedst muligt.
Som udgangspunkt kører du ud til kunderne hjemmefra. Indimellem vil teamet mødes på Terminalen i Horsens. På mange opgaver arbejder du selvstændigt men der er også større opgaver hvor I arbejder flere kollegaer sammen derfor er det vigtigt at du er en holdspiller som vil bidrage til fællesskabet i teamet. Uanset hvor du er er dine kollegaer ikke længere væk end et telefonopkald.
Dine kvalifikationer
Du har en håndværksmæssig baggrund det kunne være som elektriker eller kølemontør. Men andre relevante fagretninger vil også være velkomne.
Da du dagligt vil have tæt kundekontakt og dermed ofte fungere som virksomhedens ansigt udadtil lægger vi stor vægt på at du er serviceminded og kan kommunikere med kunderne.
Vi regner med at du er vant til at benytte en PC eller Ipad da alle arbejdsopgaverne ligger digitalt.
Du kan arbejde selvstændigt men har samtidig gode samarbejdsevner. Det er også væsentligt at du er fleksibel og villig til at træde til i perioder med ekstra travlhed.
Kunderne som du skal servicere vil primært være mellem Randers og Horsens samt ud mod vestkysten men med vægten lagt på Randers/Horsens området. Det vil derfor være en fordel hvis du bor i dette område. Du har som minimum kørekort Kat B.
Det får du blandet andet hos os
Vi tilbyder et job i en stor velfungerende produktionsvirksomhed i rivende udvikling. Du vil indgå i et team som hjælper hinanden lokalt i regionen men du bliver også en del af det store team af teknikere som tilsammen dækker hele Danmark. Ansættelsesforhold og løn følger den gældende overenskomst mellem CO-industri og DI. Og du får selvfølgelig mulighed for at købe vores mange produkter til gode priser i vores personaleshop.
Arbejdstiden ligger primært i hverdage fra 8:00-16:00 og du vil indgå i den fælles vagtordning som dækker hverdagsaftener og weekender cirka hver 8 uge. Der vil desuden være vagter på Events koncerter fodboldstadions mm.
Der bliver stillet gulplade servicebil Pc/Ipad samt telefon til rådighed til udførelse af arbejdet.
Vil du være en del af vores team
Så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt ved at følge linket.
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Regional Teknisk Chef Morten Christoffersen på telefon.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hos Royal Unibrew får du branchens mest dedikerede energiske og erfarne kolleger. Sammen bygger vi de bedste rammer for et job der matcher netop din hverdag og dine karrieredrømme.
Royal Unibrew producerer markedsfører sælger og distribuerer kvalitetsdrikkevarer. Vi er en sammenslutning af mere end 35 bryggerier og drikkevareproducenter fra hele Danmark og er især kendt for traditionsrige lokalt forankrede brands som Faxe Kondi Egekilde Royal Beer Ceres og Odense Pilsner samt partnerbrands som Pepsi MAX og Heineken.
I dag er vi Danmarks andenstørste drikkevarevirksomhed. Vi startede rejsen i 1856 og har stadig i dag et stærkt kommercielt fokus en klar vækststrategi og en ambitiøs bæredygtighedsstrategi - både herhjemme og internationalt.
Du får over 1500 kolleger i Danmark og mere end 2700 kolleger uden for landet i bl.a. Finland Italien Frankrig Norge Canada Holland og de baltiske lande.
Hos os er du med til at udfordre rammerne for bæredygtig produktion og distribution. Du er med til at sikre et bredt udvalg af drikkevarer vi kan mødes om på dansegulvet i 3. halvleg eller over et måltid samtidig med at du er med til at styrke dansk sport musik og foreningsliv.