Institut for Samfund & Politik ved Aalborg Universitet opslår hermed to fuldt finansierede ph.d.-stipendier inden for Det Samfundsvidenskabelige og Humanistiske Ph.d.-program.
Stipendierne er knyttet til forskningsprojektet How AI Changes Frontline Responsiveness som er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) og ledet af lektor Marie Østergaard Møller.
Begge stillinger er treårige og ledige til besættelse den 1. april 2026 eller snarest derefter.
Dine arbejdsopgaver
Projektet undersøger hvordan brugen af AI-teknologier i den offentlige sektor påvirker frontlinjens responsivitet over for borgere. Gennem kvalitative studier sammenlignende analyser og vignettestudier søger projektet at afdække hvorfor og under hvilke betingelser AI ændrer relationen mellem borgere og fagprofessionelle. En central antagelse er at AIs betydning varierer på tværs af politikområder afhængigt af målgruppers samfundsmæssige sociale og symbolske status samt politiske indflydelse. Projektet bidrager til ny teoriudvikling og til empirisk viden om betydningen af brugen af AI i møder mellem fagprofessionelle og borgere samt om forholdet mellem AI policy-intentioner og borgeres oplevelser.
Ph.d.-stipendierne er tæt integreret teoretiske og empirisk men udgør hvert sit delspor i projektet.
Ph.d.-stipendium 1: Betydningen af AI for fagprofessionelles responsivitet
Forskningsspørgsmål: Hvilken rolle spiller politikområde for fagprofessionelles responsivitet når de anvender AI
Dette delprojekt fokuserer på møder mellem fagprofessionelle og borgere. Ph.d.-stipendiatens arbejdsopgaver omfatter bl.a. gennemførelse af feltobservationer af fagprofessionelborger-interaktioner med henblik på at analysere hvordan AI anvendes i praksis. Delprojektet skal bidrage med viden om hvordan AI påvirker fagprofessionelles responsivitet på tværs af politikområder og om hvordan praksis stemmer overens med politiske intentioner og policy-design.
Ph.d.-stipendiaten skal derudover under vejledning og i samarbejde med projektgruppen udforme og gennemføre et kvalitativt vignettestudie hvor fagprofessionelle præsenteres for forskellige varianter af AI-anvendelse i borgermøder. Formålet er at analysere forskelle i vurderinger af responsivitet ved hjælp af en kombination af fortolkende analyser og statistiske vurderinger.
Delprojektet giver mulighed for teoretisk videreudvikling af projektets grundhypoteser herunder med fokus på betydningen af individuelle og organisatoriske forskelle.
Ph.d.-stipendium 2: Borgeroplevet responsivitet i AI-informerede møder med fagprofessionelle
Forskningsspørgsmål: Hvordan oplever borgere responsivitet når fagprofessionelle anvender AI
Dette delprojekt undersøger borgeres oplevelser før under og efter møder med fagprofessionelle der anvender AI-teknologi til at vurdere borgerens sag behov eller krav om hjælp. Ph.d.-stipendiatens arbejdsopgaver omfatter bl.a. observation af borgeres verbale og adfærdsmæssige reaktioner i møder med fagprofessionelle samt gennemførelse af kvalitative undersøgelser ved brug af borgerdagbøger og opfølgende interviews.
Delprojektet skal bidrage med viden om hvordan borgere oplever responsivitet når fagprofessionelle anvender AI i forbindelse med diagnostik eller beslutningstagning samt om hvorvidt der er forskelle i oplevet responsivitet på tværs af målgrupper med forskellig politisk indflydelse og social og symbolsk samfundsmæssig status.
Ph.d.-stipendiaten skal derudover under vejledning og i samarbejde med projektgruppen udforme og gennemføre et kvalitativt vignettestudie hvor borgere præsenteres for møder med fagprofessionelle der anvender AI i forskellige varianter. Formålet er at analysere forskelle i responsivitetsvurderinger ved hjælp af en kombination af fortolkende analyser og statistiske vurderinger.
Delprojektet giver ligeledes mulighed for teoretisk videreudvikling af projektets grundhypoteser herunder med fokus på betydningen af individuelle og organisatoriske forskelle.
Øvrige krav
Det forventes at ph.d.-stipendiaten gennemfører ph.d.-kurser svarende til 30 ECTS-point samt underviser i alt 600 timer i løbet af det treårige ph.d.-stipendium (50 timer pr. semester).
Dine kompetencer
Vi søger to ph.d.-studerende der trives i et forskningsmiljø hvor både fordybelse og perioder med højt tempo er en naturlig del af arbejdet. Du skal som ph.d.-studerende kunne planlægge og gennemføre dit projekt med blik for de deadlines der følger med et treårigt ph.d.-forløb og du skal have lyst til at udvikle dig fagligt gennem tilegnelse af nye teorier metoder og analytiske greb. Det er vigtigt for os at du er nysgerrig samarbejdsorienteret og bidrager positivt til det faglige og sociale miljø i projektets forskningsgruppe.
Kvalifikationskrav
Ph.d.-stipendier tildeles personer der har bestået kandidateksamen i statskundskab sociologi eller i et anden beslægtet samfundsvidenskabelig disciplin med stærke kvalitative og kvantitative kompetencer. Ph.d.-stipendier har normalt en varighed på tre år og det er en forudsætning for tildeling af stipendiet at der samtidigt sker en indskrivning som ph.d.-studerende ved ph.d.-skolen ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet med henblik på gennemførelse af en forskeruddannelse efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1124 af 19. september 2025 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelser. Efter bekendtgørelsen skal ph.d.-uddannelsesforløbet evalueres med regelmæssige mellemrum.
Projektets arbejdssprog er dansk da dataindsamling interviews og feltarbejde foretages i danske offentlige organisationer og med dansktalende borgere. Projektets videnskabelige formidlingssprog er engelsk og ansøgere skal derfor kunne skrive akademisk på engelsk på højt niveau.
Se ph.d.-skolens hjemmeside ph.d.-skolens hjemmeside for yderligere information om kvalifikationskrav.
Hvem er vi
Som ph.d.-studerende bliver du tilknyttet projektet How AI Changes Frontline Responsiveness der ledes af lektor Marie Østergaard Møller. Projektet omfatter to integrerede ph.d.-forløb som arbejder med hvert sit delprojekt men som indgår i et fælles fagligt miljø med løbende sparring fælles dataindsamling og koordinerede analyser. Projektet understøttes af et internationalt advisory board bestående af markante forskere inden for offentlig politik borger-stat relationer velfærdsprofessioner og kvalitativ policy-analyse. Du bliver samtidig tilknyttet en forskningsgruppe ved instituttet hvor du får mulighed for at indgå i et bredere fagligt fællesskab skabe netværk på tværs af projekter og deltage i forskningsrelaterede aktiviteter. Her vil du kunne udveksle erfaringer med andre forskere præsentere dit arbejde og indgå i faglige diskussioner der understøtter udviklingen af dit ph.d.-projekt. Som led i ansættelsen vil du desuden deltage i ph.d.-kurser og bidrage til undervisningsopgaver og udviklingsaktiviteter i tæt samarbejde med kollegaer hvilket giver dig værdifuld erfaring med universitetspædagogik og formidling.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
(husk at angive om du ansøger Ph.d.-stipendium 1 eller 2)
o Ansøgning hvori begrundelser for at ansøge og kvalifikationer i forhold til stillingen angives
o Delprojektbeskrivelse (maks. 2 sider): Beskriv hvordan du vil gribe delprojektet an herunder ideer om betydningen af variation mellem individer og organisationer.
o CV
o Eksamensbeviser (kandidat- og bachelorbevis)
o Ansøgere der ønsker at skrive afhandlingen på engelsk og som ikke har engelsk som modersmål eller gennemført en engelsksproget kandidatuddannelse skal fremvise dokumentation for bestået sprogtest med følgende minimum-score IELTS (band score): 7 TOEFL (paper-based): 600 TOEFL (internet-based): 100. Sprogtesten må maksimalt være fem år gammel på ansøgningstidspunktet.
o Øvrig relevant dokumentation
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitetønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Marie Østergaard Møller .
Samtaler forventes afholdt i uge 10.
Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.
Shortlisting anvendes. Det betyder at efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen med bistand fra ansættelsesudvalget de ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere vil blive informeret om de er gået videre til bedømmelse eller ej.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser der sikrer arbejdspladsens sikkerhed compliance og integritet.
Læs mere om The Doctoral School of Social Sciences and Humanities
Stipendiet er ledigt til besættelse pr. 1. april 2026 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold tilbekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteterogbekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold tiloverenskomst for akademikere i staten.
Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser nye løsninger på samfundets problemer og viden der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg men vi har også campus i Esbjerg og København.
Aalborg Universitet - Problem- og projektbaseret forskning og uddannelse, der i samspil mellem AAU og omverdenen skaber viden, der forandrer verden.