Internationalt samarbejde og avanceret forskning er grundpiller i Aalborg Universitets arbejde. Men med stigende kompleksitet og geopolitiske spændinger følger også et ansvar for at sikre at forskning foregår på en måde der beskytter viden mennesker og samfund. Forskningssikkerhed handler om at forebygge utilsigtet vidensoverførsel tyveri eller misbrug af forskningsresultater.
Vi søger en medarbejder der vil være med til at styrke AAUs indsats på dette område og bidrage til at skabe trygge rammer for forskning i en verden i forandring. Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse d. 1. marts 2026 eller snarest derefter.
Din plads i Kontraktenheden
Stillingen er forankret i Kontraktenheden i Forskningsservice hvor du bliver en del af teamet for Forskningssikkerhed.
Kontraktenhedens hovedopgave er juridisk sagsbehandling når universitetet samarbejder med eksterne parter om forskning samt rådgive og løse opgaver inden for databeskyttelse. Kerneopgaven for Forskningssikkerhed er at bistå ledelsen og hjælpe forskere med at træffe oplyste beslutninger i samarbejdsrelationer. Samtidig skal du bidrage til at øge bevidstheden om risikoen for spionage misbrug af teknologier og tyveri af resultater.
Om stillingen
Du bliver del af en enhed der skal understøtte forskningssikkerhed etiske overvejelser og risikostyring. I et tæt samarbejde med universitetets fakulteter institutter og afdelinger skal du bidrage til at håndtere komplekse problemstillinger relateret til sanktioner og eksportkontrol samt foretage risikovurderinger på baggrund af trusselsvurderinger. Det vil være en fordel i arbejdet med eksportkontrol og risikovurderinger at du har en god teknisk forståelse eller baggrund men det er ikke et krav.
Opgaverne kræver at du kan navigere i et landskab præget af internationale regler og nationale retningslinjer samtidig med at du er med til at finde den rette balance mellem sikkerhed og akademisk åbenhed. Du skal kunne formidle komplekse krav på en forståelig måde understøtte beslutningsprocesser og bidrage til at udvikle praksis der både beskytter og muliggør forskning og internationalt samarbejde.
Der er i dag et betydeligt fokus på digitalisering og systemunderstøttelse i arbejdet med forskningssikkerhed. Derfor skal du have flair for at tage nye digitale løsninger i brug. Det forventes ikke at du selv udvikler de digitale løsninger men at du har stærke IT-kompetencer kan bidrage til at konceptualisere og identificere muligheder i både nye og gamle systemer samt anvende dem aktivt i den daglige drift.
Dine opgaver
Du skal være udførende i arbejdet med at belyse risikoforhold når universitetet rekrutterer eller modtager gæster internationalt. Du skal understøtte universitetets fakulteter og institutter med rådgivning om eksportkontrol og internationale sanktioner herunder sikre compliance i forskningssamarbejder med eksterne parter. Du skal koordinere med relevante myndigheder om forhold vedrørende sikkerhed eksportkontrol sanktioner og andet der har betydning for universitetets forskningsaktiviteter. Du navigerer trygt i et felt hvor hverdagen og den geopolitiske situation er omskiftelig og trusselsniveauet er dynamisk. Sammen med din enhed er du med til at sikre at universitetet kan være så åbent som muligt men så lukket som nødvendigt.
Om dig
Vi forventer at du:
Om Forskningsservice
Hver enhed har egne specifikke opgaver og kompetencer men fælles for os er at vi arbejder målrettet for at skabe de bedste rammer for forskning på Aalborg Universitet.
Ansættelsesforhold
Stillingen er fast med en arbejdstid på 37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. marts 2026 eller snarest derefter. Vi forventer at afholde første samtalerunde i uge 4.
Du ansættes med reference til afdelingschef Jens Bach Storgaard.
Dit arbejdssted er fysisk placeret i Forskningsservices lokaler på Kroghstræde 1 på AAUs hovedcampus i Aalborg Øst. Vi sidder i storrumskontor og der er mulighed for distancearbejde i begrænset omfang.
Ansøgningsfristen er den 11. januar 2026
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitetønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Ulla Kær Olesen telefon eller på mail
Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser der sikrer arbejdspladsens sikkerhed compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser nye løsninger på samfundets problemer og viden der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg men vi har også campus i Esbjerg og København.
Aalborg Universitet - Problem- og projektbaseret forskning og uddannelse, der i samspil mellem AAU og omverdenen skaber viden, der forandrer verden.